| Filter #8:
photography post-truth, post photography Med Donald Trumps stædige proklamation af, at der var langt flere mennesker til stede ved sin indsættelse som USAs præsident i 2016 end ved Barack Obamas ceremoni fire år tidligere, trods fotografier fra begge begivenheder tydeligt viste noget andet, indledtes en æra kendetegnet af fake news. Under Coronaepidemien eksploderede antallet af social-media-posts med konspirationsteoretisk indhold, hvor fotos blev delt udenfor kontekst, manipuleret og viderecirkuleret for at understøtte en bestemt udlægning af virkeligheden. Udbruddet af krigene i Ukraine og Gazastriben har mindet os om, at presse- og krigsfotografier kan bruges i propagandaøjemed, og at forskellige grupper har interesse i at sprede eller at forhindre bestemte billeder i at cirkulere for at påvirke offentlighedens holdning til krigene. Samtidig står fotografiet med udbredelsen af AI-genererede billeder, hvis tilblivelse er helt løsrevet fra forestillingen om, at fotografiet afbilleder ’det, der har været’ midt i et paradigmeskift, der går så stærkt, at hverken brugere, udviklere eller politikere kan følge med, med den konsekvens, at både lovgivningen og de etiske retningslinjer på området halter efter. Helt fra fotografiets officielle lancering i 1839 har man diskuteret mediets særlige forhold til virkeligheden. Fordi billederne opstod som et resultat af lysets aftryk på et lysfølsomt materiale, blev fotografiet både i videnskabelige kredse og i den brede offentlighed fejret som et særligt sandt og objektivt medium. Fotografiets slående realisme gjorde det imidlertid også oplagt at bruge det til at lyve med, og helt fra starten af finder man eksempler på fotografer, der ændrer og retoucherer deres billeder. Man var heller ikke sen til at opdage mediets potentiale til at manipulere masserne. Allerede i 1850’ne hyrede Napoleon III fotografer til at dokumentere nybyggede broer, paladser og jernbane-linjer for at kommunikere en historie om fremgang og derved sikre ham opbakning i offentligheden til sin modernisering af Paris. Med overgangen fra det analoge til det digitale fotografi og internettet og de sociale mediers indtog i vores hverdag op igennem 1990’erne og 00’erne er udbredelsen af fotos og informationer steget markant. Vi præsenteres dagligt for en strøm af fotos, der ledsager officielle nyheder, øjenvidneskildringer, konspirationsteorier, fake news og livsstilstemaer – fotografier, som bruges til at underbygge fakta, men lige så ofte bruges til at understøtte en bestemt agenda, eller blot deles for at tjene penge på reklamer, hvis et billede går viralt. Med FILTER #8: photography post-truth, post-photography vil vi se nærmere på, hvordan det fotografiske medium er med til at formidle og forme virkeligheden og hvordan fotografier bevidst eller ubevidst er blevet brugt til at udbrede et bestemt syn på verden, og dermed har påvirket historien: Hvordan propaganda-, presse-, og reklame-fotografi, men også amatør- og kunstfotografi, har påvirket vores opfattelse af verdens begivenheder og vores holdninger, politiske ståsted, selvopfattelse og smag – og hvordan opfattelsen af fotografiets sandhedsværdi har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling. Hvilken rolle indtager fotografiet i denne nye 'post-truth'-realitet? Og er der stadig tale om det samme medie som for snart 200 år siden? Forslag til artikler eller portfolios bedes sendt til: kontakt@filterforfotografi.net. Forslag behandles løbende. Udgivelsesdato: marts 2025 |
Om Filter FILTER har eksisteret siden 2007 og er det eneste fototidsskrift i Norden, som i bred forstand undersøger fotografiets påvirkning af den måde, vi lever vores liv på og bedriver politik, videnskab og kunst på. Uafhængigt af museer, institutioner og interesseorganisationer udgør FILTER en platform for nuanceret debat om fotografiets rolle i den visuelle kultur, og underlægger mediet forskerens, journalistens og kritikerens undersøgende blik. Tidsskriftet inkluderer både forskellige typer af fotografi (amatør-, kunst-, presse-, dokumentar-, rejse- og videnskabeligt fotografi og videreformidler forskellige tilgange til mediet (fototeori, antropologi, kunsthistorie, kulturhistorie, filosofi). Desuden inddrager FILTER samtidsfotografi såvel som ældre fotografisk materiale. Hvert nummer er centreret omkring et tema.
|
