Planter har været et populært motiv lige siden fotografiets fødsel. Ikke kun fordi planter med deres detaljerigdom og ornamentale mønstre altid har udøvet en stærk fascination, men også fordi der for mange af datidens fotopionerer – hvoraf flere var passionerede amatørbotanikere – var en direkte forbindelse mellem naturen og fotografiet. Fotografiet blev faktisk opfattet som et barn af naturen, eller som Louis Daguerre, den ene af fotografiets opfindere, beskrev det, som “ikke blot (..) et instrument, der kan tjene til at tegne Naturen; tværtimod er det en kemisk og fysisk proces, der giver hende evnen til at reproducere sig selv”. For fotopioneer som Daguerre, Thomas Wedgwood, Hippolyte Bayard, Anna Atkins og Henry Fox Talbot var der en grundlæg-gende sammenhæng mellem fotografiets brug af lys og kemi til at danne billeder – og levende organismer som planter, der gennem fotosyntese omdanner solens lys til kemisk energi og derigennem ilt. En proces, som alt liv på jorden er afhængig af. Foto betyder lys på græsk (phos) og grafi (graphia) at tegne eller skrive; syntese (synthesis) at sammensætte to eller flere dele til nye forbindelser. Men hvor vigtig er naturen for forståelsen af fotografiet i dag, og hvilke krydsforbindelser opstår der, når den afbildes?

Det er de færreste, der i vor tid fornemmer et stærkt væsensslægtskab mellem de blomster, de tager fotos af, og digitalkameraet i deres smart phone – endsige de billeder, der efterfølgende lægges op på nettet eller modtages som digitalprint fra en online fotoservice. Og både fotografiet og vores forhold til naturen er da også meget anderledes end for 150 år siden, ja, end for blot en generation siden. Selvom planter altid har været en del af den menneskelige kultur – krydsningen af planter, det vil sige den kunstige fremavling af prydplanter, lægeplanter eller spiselige planter, har været brugt i årtusinder – er vores måde at leve på i dag på mange måder uden fortilfælde. Mens den direkte berøring med det fotografiske (naturlige) materiale – lys, kemi, papir – er blevet erstattet af digital teknologi og inkjetprintere, omformes også naturen og vores måde at bruge den på i stigende grad gennem industriel produktion og genteknologi. Selv identificeringen af planter foretages i dag hovedsagligt genetisk, hvilket sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af visuelle discipliner som tegning og fotografi inden for videnskaben. Samtidig er planter og blomster fortsat et utrætteligt tema, som vi især oplever gennem billeder. Fra naturfilm og -videos til fotos i naturvidenskabelige magasiner eller på sociale medier som Instagram og Pinterest.

Photosynthetic ser nærmere på, hvad plantefotografi har været og kan være i dag. I skæringspunktet mellem kunst og botanik går rejsen fra Viktoriatidens fotopionerer til samtidskunsten, med stop undervejs for at se nærmere på blandt andet Karl Blossfeldts plantefotografier, botanisk mikroskopfotografi, Amazonskoven og rødders intelligens. Ti portfolier præsenterer samtidskunstnere med hver deres tilgang til temaet. Flere reflekterer plantefotografiet i forhold til de botaniske videnskaber, andre dyrkningen – og repræsentationen – af planter som kunstprodukt eller kunstværk. Alle viser de planter og billeder, der gror frem af en anden jordbund end 1800-tallets. Men fascinationen ved planterne, og øjets stadige undren ved at betragte dem, er den samme.